Hjem
Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Koreansk maskedans
På
koreanske hedder en maske "t’al", og at danse og at lege hedder
"nori", maskedans kaldes derfor normalt "t’al-nori" på koreansk.
Der findes en række forskellige former for koreansk maskedans som normalt opdeles i to
hovedgrupper: religiøse danse og underholdningsdanse. De fleste maskedanse er rene
underholdningsdanse, selvom der normalt er nogen overlapning mellem grupperne. Nogle af de
religiøse maskedanse blev brugt til at uddrive onde onder og andre blev traditionelt
opbevaret ved shamansitiske altre hvor der regelmæssigt blev ofret til maskerne.
Selvom det kaldes maskeDANS er det vigtigt at være klar over at det ikke kun drejer sig om danse. En stor del af forestillingerne består således af komedie, drama og tragedie afbrudt af dans. Dansene liver dramaerne op og afrunder alle scener. I nogle tilfælde bruges dansen som en del af forestillingen uden hensyn til historien overhovedet.
En interessant del af de koreanske maskedanse er, at tilskuerne deltager meget
entshusiastisk. I nogle tilfælde kan det være svært at adskille tilskuerer og
skuespillere fordi alle deltager ind mellem hinanden.
De fleste maskedanse er folkekunst der blev opført af og for den
almindelige befolkning, og selvom der er forskel på de enkelte maskedanse afhængigt af
den region de kommer fra, så deler dansene alligevel en række grundliggende symbolske
træk.
Man ser f.eks. at stort set alle masker af yangban (mænd fra overklassen) har forskellige
fysiske skavanker som hareskår, skæve munde og næser eller skelende øjne. Andre
typiske personer i dansene er den fordærvede Buddhistiske munk og enken. Alle datidens
sociale klasse er således representeret i stort set alle maskedanse.
Typiske emner for dansene er den menneskelige svaghed, sociale problemer og livet for
den privilegerede klasse i samfundet. Der er flere akter i maskedans, selvom der normalt
ikke er en fremadskridenede historie i dansene. Akterne er fleksible og ofte improviserede
da dansene er overført fra person til person uden at have være nedskrevet. Danse
afsnittene kan frit forkortes eller forlænges så der kan være meget stor forskel på
længden af en fremførsel.
Udover underholdning har maskedansene bl.a. været brugt som en måde for den almindelige
fattige befolkning at få luft for deres frustrationer sammen med andre almindelige
fattige landsbybeboere.
Traditionelt har alle skuespillere været mænd og alle de typiske kvindelige roller
(kisaeng (kvindelig underholder), enker og brude spilles af mænd.
Maskerne
De
koreanske masker har et stort klæde på bagsiden af masken for dels at dække danserens
baghoved og dels for at ligne hår. De fleste masker er lavet af papir (som papmaché),
men også kalabas, træ, og maskedele af pels er almindeligt brugt. Papir og kalabas er de
mest almindelige da de er lettere og hurtigere at lave end en udskåret maske og samtidig
vejer de mindre for optræderen under dansen.
De fleste koreanske masker har ingen bevægelige dele, undtagelser er dog munden på nogle
løvemasker og blinkende øjne på andre masker. Flere af maskerne i Hahoe maskedansen (Hahoe Pyolshin-kut T'al-nori) har løse underkæber hvilket
gør maskerne meget udtryksfulde.
Ansigtsformerne på maskerne er overdreven og groteske, ofte med meget kraftige farver,
hvilket skyldes at dansene normalt blev fremført om aftenen i lyset af bål. De
religiøse masker der blev brugt om dagen har ikke nær så stærke farver. Hvid, sort
rød og andre primær farver er mest populærer til underholdnings maskerne, og bruges
samtidig til at indentificerer alder og køn på figurene. Maskerne der symboliserer gamle
mennesker er sorte hvor de ung personers masker er røde og de unge kvinders er hvide.
Traditionelt blev farver også brugt til at symboliserer retninger og årstider (se
fem elementer). Sort
symboliserer i Fem Elementer teorien nord og vinter hvor rød symboliserede syd og sommer.
Man ser i mange af de gamle maskedanse at den unge mand vinder over den gamle i den
symbolske betydning at sommer besejrer vinter.
Maskedansene blev normalt fremført ved traditionelle koreanske højtider som årets første fuldmåne, på Buddhas fødselsdag, den 8. dag i den 4. måned osv. Andre tidspunkter kunne være nationale festdage eller ved ritualer for at fremkalde regn.
Selvom der er regionale variationer, er der i
nogle tilfælde stor lighed i mellem danse fra forskellige regioner: Og det er sandsynligt
at mange af dem stammer fra en fælles endnu ældre dans, men med tiden har udvikles sig i
forskellige retninger.
Dansene er generelt opkaldt efter den region i Korea hvor dansen stammer fra, sammen
med et regionalt navn for maskedans. I Seoul og Kyonggi-do kaldes maskedansene
"Sandae-nori", i Hwanghae kaldes de "T’al-chum", i
Kyongsangnam-do kaldes de "Okwangdae-nori", "Deul-nori" i Pusan,
"T’al-nori" i Kyongsangpuk-do osv.
Kun " Namsadang Deotboegi" maskedansen der blev opført af Namsadang, dvs
omvandrende underholdere, har naturligvis ingen særlige regionale kendetegn i navnet.
En række af de mest kendte koreanske maskedanse er:
Nordkorea:
Bongsan T'al-chum
Kangryong T'al-chum
Bukch'ong Saja-nori
Eunyul T'al-chum
Sydkorea:
Yangju Pyolsandae-nori
Songpa Sandae-nori
Tongyong Okwangdae
Kosung Okwangdae
Kasan Okwangdae
Dongrae Deul-nori
Suyong Deul-nori
Hahoe Pyolsin-kut T'al-nori
Kangnung Kwanno T'al-nori
Omrejsende grupper:
Namsadang Deotboegi
Heraf er specielt Hahoe Pyolsin-kut T'al-nori fra landsbyen Hahoe nær Andong berømt. Hahoe maskedansen er samtidig med at være underholdning også en "kut", dvs sharmanistisk ritual og er således en af de maskedanse der også har et religiøst indhold.
Links:
http://www.maskmuseum.com/coding/english/default.asp
og
http://www.maskdance.com/2002/english/sub3/body2.htm
Se også resten af http://www.maskdance.com/
samt
http://www.mask.or.kr