Papmaché

Papmaché er en undervurderet kunstart. Vi husker, måske med græmmelse, da vi i skolen lavede en gris over en ballon - med dele af en æggebakke som tryne og ben. Overfladen var foldet og ujævn, hvad ikke nok så megen plakatfarve kunne skjule.
Men papmaché er faktisk et glimrende materiale at arbejde i, og med nogen øvelse (og flid og planlægning) kan man lave ganske hæderlige figurer. Papmaché er uhyre billigt og kræver ikke ret meget værktøj. Man risikerer ikke, som ved keramik, at figurerne revner under brændingen. Til gengæld er papmaché lidt mindre plastisk at arbejde i.
Som udgangspunkt starter jeg med en serie tegninger, hvor jeg skitserer en eller anden form for indre skelet. Det kan laves af træ, ståltråd, ben, pap eller hønsenet (som jeg nu aldrig selv har brugt). Oven på dette skelet bygges kroppens konturer op ved pålimning af smalle strimler papir. Jo smallere de er, des nemmere er det at følge figurens krumninger. Større "fyldninger" som f.eks. vomme, kan laves af krøllede og limbestrøgne aviser, der sættes fast med klisterpapir, papirstrimler og ståltråd. Ind i mellem skal figuren have lov at tørre helt - det tager sin tid. Brug tapetklister baseret på methylcellulose, det rådner ikke så let.
Figurens overflade kan med fordel opbygges af pulp, dvs. papmachégrød. Det kan give en ret jævn overflade af næsten samme hårdhed som træ og finere detaljer kan modelleres i massen. Brug gafler, træpinde og hænder (smør evt. lidt mere klister på). Når denne overflade er tør, kan den evt. slibes med sandpapir og overtrækkes med en kridtgrund (benlim + vand + kridt). Grunden bør fixeres med formalin (usundt) eller alun.
Hvis man maler overfladen med vandfarver, bør der lakeres bagefter med en lak, der ikke er på vandbasis.
At arbejde med papmaché er et "sent" arbejde, hvor megen tid går med at vente på at tingene tørrer. Men det behøver heller ikke tage år, som nogle af mine figurer har taget.

Nilkrokodille

Mit første projekt i papmaché siden folkeskolen. Den blev lavet i 1982 på ca. 1 uge.
60 cm lang, bygget op omkring en træpind med ståltråd i benene. Krokodilleskindet blev modelleret med en engangsplastikgaffel. Malet med vandfarver og lakeret.

Flyveøgle - pterandon
Kridt, 90 mill. år siden

Denne her lavede jeg i 1983 over et skelet af bambuspinde. Det lykkedes at finde to krumme pinde til vingerne. Fingrene er lavet af piberensere. Den skulle nok have haft et kraftigere bryst. Modellens vingefang er 163 cm. Malet med vandfarve og lakeret.

Mumificeret hånd

Vældig makaber sag i naturlig størrelse. Er bygget op over et skelet loddet sammen af ståltråd. Venerne på håndryggen lavet af lyseblåt bomuldsgarn lagt side om side. Negle af tegnepapir, der blev trukket i facon, mens det var vådt. Overtrukket med toiletpapir, der giver en særlig rynket overflade. Derefter malet (husk sorte rande under neglene) med vandfarve og matlakeret med shellak. Lavet omkring 1985.

Sommerfugl - Agrias sardanapalus

Vingefang 85 cm. Ikke specielt vellykket, men hovedet er teknisk interessant. Øjnene er lavet som skaller oven på en form af modellervoks. Når skallerne er tørre, kan formen trækkes ud. Derefter er de enkelte linser markeret med en blanding af lim og kridt. Hovedet forsynet med følehorn af delvist afbrændte piberensere og belagt med lim-kridt blanding. Lavet omkring 1985-1986.

Andeøgle

Andeøgle - anatosaurus
Kridt, 70 mill. år siden

132 cm høj. Denne dinosauer er bygget op over et træskelet, der omtrent svarer til det naturlige skelet. Oven på dette er lagt strimmelpapmaché til kroppen havde den rette form. Derpå lagt et solidt lag pulp, der modellereredes i form som skæl og benknuder. Kløerne, der nærmest er hove, er lavet af træ. Hovedet var i øvrigt lavet, så det kunne sættes på til sidst med et par metalpinde, hvorefter halsen opbyggedes. Øjnene er af akryl (plexiglas), malet på bagsiden. Modellen er malet med oliefarver fra tube, nogle af de mørke farver er lagt på ved brug af håndfladen.
Modellen blev fremstillet i 1990 - 91 og det var et ganske omfattende arbejde, idet pulpen blev fremstillet ved "grutning" mellem to sten. Det kan gøres nemmere med f.eks. en malingsomrører.

Fiskeøgle - ichthyosaurus
Øvre Jura, 125 mill.

Denne model blev lavet i 1993 - 94. Den er 112 cm lang.
Den er bygget op over et træskelet, hvor hovedets knogler er detaljeret gengivet. Tænderne er af termohærdelig plastik ("Cernit"). Øjnene er af akryl, med et farvet lag i midten og en halvkugleformet reflektor bagerst. Derved kommer øjnene (under rigtig belysning) til at lyse i mørke som en kats. Tungen blev støbt i gipsform. Her var hovedet også beregnet til at sætte på sent i processen (det gør det nemmere at arbejde med modelleringen af hovedet). Modellen blev slebet jævn med sandpapir (det støver - meget!) og overtrukket med en kridtgrund. Igen afslibning, hvorefter den er malet med oliefarver.

Cacops - en lille padde fra Perm-tiden, 220 mill. år

Denne model er ca. 35 cm lang, hvilket er naturlig størrelse (jeg har ikke plads til flere store modeller nu). Skelettet er opbygget af ståltråd og pap, mens fødderne er skåret ud af ben. Delvist opblødt toiletpapir giver en glimrende hudefterligning. Ellers ligner den de to foregående i teknik.

Archaeopteryx - Jura

Mit nyeste produkt er denne lille øglefugl (som en noget langbenet due), Archaeopteryx Litografica. Den levede i slutningen af Jura for o. 150 mill. år siden. Den er bemærkelsesværdig ved at have tænder og fingre med kløer på vingerne. Den mangler også et brystben, så den har nok ikke været en god flyver.
Modellen er bygget op om et skelet af ståltråd, med en træklods på bækkenets plads og en anden til skulder. Derved kunne kroppen laves næsten færdig for sig selv, inden vinger og hale blev stukket ind i huller i træklodsen og hovedet blev limet på halsen.
Ben og fingre er modelleret i Cernit (termohærdelig plastik), kløerne er udskåret af kohorn og poleret. Tænderne (og kæberne) er skåret i ben. De større fjer er klippet i papir.
Den har siden fået en ordentlig plade at stå på.

Skrumpehovede set bagfra

Skrumpehovedet er lavet over en kerne af modellervoks dækket med et tyndt lag papir. Papirskallen er skåret op og kernen er fjernet. Skallen er samlet igen, beklædt med toiletpapir, bemalet og pyntet med sejlgarn og skindrester. Ørerne blev støbt i en gipsform. De måtte forenkles meget for at gøre støbning mulig.

For en ordens skyld er her et link til rigtige skrumpehoveder.

Jeg vil ikke skrive en lærebog i papmaché-arbejder, men i vinteren 2000 fandt jeg en bog på biblioteket af Juliet Bawden: Papmaché som kunst og hobby. Den indeholder opskrifter og beskrivelser af teknikkerne. Jeg er sikker på, at jeg kunne have sparet noget arbejde, hvis jeg havde kendt den før.

Flere papmache-figurer

Andre steder med papmache:
Ilka Mey's galleri
Papiermaché.co.uk