Men papmaché er faktisk et glimrende materiale at arbejde i, og med nogen øvelse (og flid og planlægning) kan man lave ganske hæderlige figurer. Papmaché er uhyre billigt og kræver ikke ret meget værktøj. Man risikerer ikke, som ved keramik, at figurerne revner under brændingen. Til gengæld er papmaché lidt mindre plastisk at arbejde i. Som udgangspunkt starter jeg med en serie tegninger, hvor jeg skitserer en eller anden form for indre skelet. Det kan laves af træ, ståltråd, ben, pap eller hønsenet (som jeg nu aldrig selv har brugt). Oven på dette skelet bygges kroppens konturer op ved pålimning af smalle strimler papir. Jo smallere de er, des nemmere er det at følge figurens krumninger. Større "fyldninger" som f.eks. vomme, kan laves af krøllede og limbestrøgne aviser, der sættes fast med klisterpapir, papirstrimler og ståltråd. Ind i mellem skal figuren have lov at tørre helt - det tager sin tid. Brug tapetklister baseret på methylcellulose, det rådner ikke så let. Figurens overflade kan med fordel opbygges af pulp, dvs. papmachégrød. Det kan give en ret jævn overflade af næsten samme hårdhed som træ og finere detaljer kan modelleres i massen. Brug gafler, træpinde og hænder (smør evt. lidt mere klister på). Når denne overflade er tør, kan den evt. slibes med sandpapir og overtrækkes med en kridtgrund (benlim + vand + kridt). Grunden bør fixeres med formalin (usundt) eller alun. Hvis man maler overfladen med vandfarver, bør der lakeres bagefter med en lak, der ikke er på vandbasis. At arbejde med papmaché er et "sent" arbejde, hvor megen tid går med at vente på at tingene tørrer. Men det behøver heller ikke tage år, som nogle af mine figurer har taget. |
![]() |
NilkrokodilleMit første projekt i papmaché siden folkeskolen. Den blev lavet i 1982 på ca. 1 uge.60 cm lang, bygget op omkring en træpind med ståltråd i benene. Krokodilleskindet blev modelleret med en engangsplastikgaffel. Malet med vandfarver og lakeret. |
Flyveøgle - pterandon
Denne her lavede jeg i 1983 over et skelet af bambuspinde.
Det lykkedes at finde to krumme pinde til vingerne. Fingrene er lavet af
piberensere. Den skulle nok have haft et kraftigere bryst. Modellens vingefang
er 163 cm. Malet med vandfarve og lakeret. |
![]() |
![]() |
Mumificeret håndVældig makaber sag i naturlig størrelse. Er bygget op over et skelet loddet sammen af ståltråd. Venerne på håndryggen lavet af lyseblåt bomuldsgarn lagt side om side. Negle af tegnepapir, der blev trukket i facon, mens det var vådt. Overtrukket med toiletpapir, der giver en særlig rynket overflade. Derefter malet (husk sorte rande under neglene) med vandfarve og matlakeret med shellak. Lavet omkring 1985. |
Sommerfugl - Agrias sardanapalusVingefang 85 cm. Ikke specielt vellykket, men hovedet er teknisk interessant. Øjnene er lavet som skaller oven på en form af modellervoks. Når skallerne er tørre, kan formen trækkes ud. Derefter er de enkelte linser markeret med en blanding af lim og kridt. Hovedet forsynet med følehorn af delvist afbrændte piberensere og belagt med lim-kridt blanding. Lavet omkring 1985-1986. |
![]() |
|
Andeøgle - anatosaurus
132 cm høj. Denne dinosauer er bygget op over
et træskelet, der omtrent svarer til det naturlige skelet. Oven på
dette er lagt strimmelpapmaché til kroppen havde den rette form.
Derpå lagt et solidt lag pulp, der modellereredes i form som skæl
og benknuder. Kløerne, der nærmest er hove, er lavet af træ.
Hovedet var i øvrigt lavet, så det kunne sættes på
til sidst med et par metalpinde, hvorefter halsen opbyggedes. Øjnene
er af akryl (plexiglas), malet på bagsiden. Modellen er malet med
oliefarver fra tube, nogle af de mørke farver er lagt på ved
brug af håndfladen.
|
Fiskeøgle - ichthyosaurus
Denne model blev lavet i 1993 - 94. Den er 112 cm
lang.
|
|
![]() |
Cacops - en lille padde fra Perm-tiden, 220 mill. årDenne model er ca. 35 cm lang, hvilket er naturlig størrelse (jeg har ikke plads til flere store modeller nu). Skelettet er opbygget af ståltråd og pap, mens fødderne er skåret ud af ben. Delvist opblødt toiletpapir giver en glimrende hudefterligning. Ellers ligner den de to foregående i teknik. |
| Archaeopteryx - Jura
Mit nyeste produkt er denne lille øglefugl
(som en noget langbenet due), Archaeopteryx Litografica. Den levede i slutningen
af Jura for o. 150 mill. år siden. Den er bemærkelsesværdig
ved at have tænder og fingre med kløer på vingerne.
Den mangler også et brystben, så den har nok ikke været
en god flyver.
|
|
|
Skrumpehovedet
er lavet over en kerne af modellervoks dækket med et tyndt lag papir.
Papirskallen er skåret op og kernen er fjernet. Skallen er samlet
igen, beklædt med toiletpapir, bemalet og pyntet med sejlgarn og
skindrester. Ørerne blev støbt i en gipsform. De måtte
forenkles meget for at gøre støbning mulig.
For en ordens skyld er her et link til rigtige skrumpehoveder. |
| Jeg vil ikke skrive en lærebog i papmaché-arbejder, men i vinteren 2000 fandt jeg en bog på biblioteket af Juliet Bawden: Papmaché som kunst og hobby. Den indeholder opskrifter og beskrivelser af teknikkerne. Jeg er sikker på, at jeg kunne have sparet noget arbejde, hvis jeg havde kendt den før. |
| Flere papmache-figurer |
| Andre steder med papmache:
Ilka Mey's galleri Papiermaché.co.uk |
|
|
(c) Ditlev V. Petersen/Potemkin 2000 |